Zovir og Zoviduo

Zovir og Zoviduo anvendes til forebyggelse og behandling af forkølelsessår.

Zovir indeholder det aktive stof aciclovir, og er en antiviral behandling mod forkølelsessår. Zovir er markedsleder og det mest solgte produkt mod forkølelsessår. Zovir kan købes enten i tube eller med praktisk og hygiejnisk pumpe.

Zoviduo er det seneste produkt på stammen i vores Zovir-sortiment. Zoviduo er det første produkt på markedet med dobbeltvirkende formulering, da produktet indeholder to aktive ingredienser. Zoviduo bekæmper således både virus og behandler betændelse og hjælper dermed til at forkølelsessåret ikke udvikler sig.

 

Zovir (aciclovir) creme 5% 2 g. Anvendelse: Til behandling af tilbagevendende forkølelsessår på munden, læber samt i ansigtet. Dosering: Voksne og børn over 2 år: Påføres det angrebne område 5 gange daglig med cirka 4 timers mellemrum (omkring hver 3.-4. time undtagen om natten). Behandlingen kan fortsættes i op til 10 dage, hvis heling af såret ikke er sket efter 4 dage. Hvis såret ikke er helet efter 10 dage, kontaktes lægen. Det anbefales at begynde behandlingen så hurtigt som muligt efter de første tegn på udbrud. Forsigtighedsregler: Overfølsomhed over for det aktive stof aciclovir, valaciclovir eller propylenglycol eller over for et eller flere af hjælpestofferne. For at undgå lokal irritation må Zovir creme ikke anvendes på slimhinder (f.eks. i munden, i vagina og i øjnene). Især utilsigtet øjenkontakt bør undgås. Skyl med rigeligt varmt vand, hvis du får cremen i øjnene. Kontakt lægen eller apotek hvis du har dårligt immunforsvar, lettere modtagelig over for infektioner, er i tvivl om du har forkølelsessår, svær grad af forkølelsessår eller hvis såret ikke er fuldt helet efter 10 dage, eller hvis det bliver værre. Bivirkninger: Almindelige: Mild udtørring og afskalning af huden. Ikke almindelig: Forbigående svie eller brændende fornemmelse, kløe. Øvrige bivirkninger: Se indlægsseddel. Graviditet og amning: Cremen bør kun anvendes på tvingende indikation til gravide og ammende og når den potentielle fordel er større end muligheden for ukendte risici. Pakninger: Zovir 5 % creme tube 2g og pumpe 2g: Ingen vejledende mindstepris. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på emballagen. Trade marks owned or licensed by GSK. ©2018 GSK or licensor.

 

Zoviduo (aciclovir og hydrokortison) 50 mg/g og 10 mg/g creme. Anvendelse: Anvendes til behandling af tidlige tegn og symptomer på tilbagevendende forkølelsessår (herpes labialis) på læberne og i ansigtet, for at reducere udviklingen af forkølelsessår til dannelse af sår. Dosering:Voksne og unge (12 år og derover): Bør påføres det angrebne område 5 gange dagligt i 5 dage. Dette svarer til hver 3. til 4. time i døgnets vågne timer. Behandlingen bør startes umiddelbart efter de første tegn eller symptomer. Hvis såret/sårene stadig er tilstede efter 10 dage, bør lægen kontaktes. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, som er overfølsomme over for de aktive stoffer, valaciclovir, eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Kun til anvendelse på hud. For at undgå irritation må cremen ikke anvendes på slimhinder (f.eks. i munden, i vagina og i øjnene). Anvend ikke hvis immunsystemet ikke fungerer som det skal (knoglemarvstransplantation, HIV). Anvend ikke med forbindinger såsom plastre eller plastre mod forkølelsessår. Kontakt lægen ved alvorlig tilbagevendende forkølelsessår. Vask hænder før og efter påføring. Cremen indeholder cetostearylalkohol og propylenalkohol, som kan give hudirritation og lokalt hududslæt. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre lægen mener at potentielle fordele overstiger muligheden for ukendte risici. Bivirkninger: Almindelige: Mild udtørring og afskalning af huden. Ikke almindelige: Forbigående brænden eller prikken efter påføring. Kløe. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedlen. Pakninger: Se dagsaktuel pris på www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakningen. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2018 GSK or licensor.

Gå tilbage